Kurser, Foredrag og Workshops
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookAnja er uddannet psykomotorisk terapeut, motorikvejleder og Marte Meo terapeut, hvor fokus er samspillet og interaktionen mellem mennesker.
Anja underviser i fødselsforberedelse – også for par, på efterfødselshold for førstegangsfødende og motorikhold med træning for mor og motorik for baby.
Det betyder meget for hende, at deltagerne igennem hendes undervisning bliver opmærksomme på sig selv, og ser sig selv på en ny måde. Det kan enten være, at de opdager, at de har ressourcer, de ikke har været opmærksomme på tidligere, at deres tankemønstre eller refleksioner ændre sig, eller at de mærker deres krop på en anden måde end tidligere.
Anja er optaget af relationer mellem mennesker, på hvordan alle mennesker er forskellige, men dog alligevel meget ens, samt hvordan vigtig en nærværende, positiv og støttende relation er for ens udvikling hele livet - fra spæd til voksen. Det er meget vigtigt for hende, at deltagerne på hendes hold følger sig mødt og set, og derfor engagerer hun sig meget i de mennesker, hun møder. Hun arbejder med at skabe rammer, hvor deltagerne følger sig trygge, vejledt og støttet i deres vej mod deres nye rolle som forældre.