Kurser, Foredrag og Workshops
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookAnja er uddannet psykomotorisk terapeut, motorikvejleder og Marte Meo terapeut, hvor fokus er samspillet og interaktionen mellem mennesker.
Anja underviser i fødselsforberedelse – også for par, på efterfødselshold for førstegangsfødende og motorikhold med træning for mor og motorik for baby.
Det betyder meget for hende, at deltagerne igennem hendes undervisning bliver opmærksomme på sig selv, og ser sig selv på en ny måde. Det kan enten være, at de opdager, at de har ressourcer, de ikke har været opmærksomme på tidligere, at deres tankemønstre eller refleksioner ændre sig, eller at de mærker deres krop på en anden måde end tidligere.
Anja er optaget af relationer mellem mennesker, på hvordan alle mennesker er forskellige, men dog alligevel meget ens, samt hvordan vigtig en nærværende, positiv og støttende relation er for ens udvikling hele livet - fra spæd til voksen. Det er meget vigtigt for hende, at deltagerne på hendes hold følger sig mødt og set, og derfor engagerer hun sig meget i de mennesker, hun møder. Hun arbejder med at skabe rammer, hvor deltagerne følger sig trygge, vejledt og støttet i deres vej mod deres nye rolle som forældre.
Til dig, der skal være mor for første gang.
På holdet "Fødselsforberedelseshold for førstegangsfødende" skaber vi et rum, hvor du som gravid kan være til med alle dine tanker og følelser. Holdet forløber over 8 undervisningsgange, hvoraf din fødselspartner deltager to af gangene, og hver undervisningsgang varer 2 timer og 25 minutter.
Til fødselsforberedelse for førstegangsfødende har vi god tid til at fordybe os i alt det, der fylder. Vi bevæger os og laver en dejlig afspænding, taler om lindring af graviditetsgener, fødslens forløb og hvordan vi bevidst kan bruge kroppen i fødslens forskellige faser, dine tanker om det forestående familieliv og den første tid med det nyfødte barn.
Hver undervisningsgang sluttes af med en snak over en kop the, hvor underviseren sætter rammen om samtalen gennem relevante spørgsmål og oplæg.
8 undervisningsgange.
I løbet af 8 undervisningsgange bliver du forberedt til den kommende fødsel og den første tid med det lille barn.
Bevidsthed og styrke.
Den gravide krop er udgangspunkt, når vi hver gang laver øvelser, der styrker, bevidstgør, fremmer kredsløbet og aflaster.
Forberedelse til fødslen.
Vi arbejder med bevidsthed omkring åndedrættet. Hvordan du med kroppen kan understøtte veerne. Hvad der kan lindre undervejs i fødslen, både mens veerne er der og i pauserne mellem. Og hvordan du bedst muligt holder gang i de gode fødselshormoner. Vi afprøver pressemåder og forskellige fødestillinger.
Viden om fødslen.
Du får viden om fødslen og dens faser. Også viden, som du ikke umiddelbart kan læse dig til, baseret på tilbagemeldinger og erfaringer fra et stort antal fødende.
Den første tid.
Den allerførste tid med det lille barn, beroligelse og amning er også emner, vi taler sammen om.
Fælles te.
Vi har et begreb, vi kalder ”teen”. Det dækker over, at vi i slutningen af hver undervisningsgang sætter os sammen og taler om forskelligt i relation til graviditeten, den kommende fødsel og tiden efter. Og ofte drikker vi rent faktisk te – og spiser lidt.
En undervisningsgang kan se sådan ud:
- let opvarmning
- bevægelse og stræk af muskler og led
- kredsløbsøvelser
- bækkenbundsøvelser
- bevidst arbejde med åndedrættet
- afprøvning af ve- og hvilestillinger
- afspænding
- samtale med te og let spisning
2 fællesaftener med din fødselspartner.
5. og 7. undervisningsgang kommer din fødselspartner med. På de 2 fællesaftener prøver I sammen, hvad der kan støtte, lindre, berolige og stimulere undervejs i fødslen. Både i udvidelsesfasen og i pressefasen. Vi taler om, hvad der beroliger et lille barn, hud mod hud-kontakt, mælk til det spæde barn og jeres tanker om livet som familie.
Kurser efter fødslen
Ca. 6 uger efter sidste undervisningsgang begynder et efterfødselskursus for jer, der ønsker at fortsætte.
Spørg din underviser om kursusstart og tilmelding.
Lundehushallen, Lersø Parkallé 152, 2100 København Ø