Kurser, Foredrag og Workshops
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookPsykomotorisk terapeut
Gøsselpædagog
Motorikvejleder
Lege- og bevægelsesinstruktør
I gang med børneyoga-uddannelse
Dorte Virèn Riise har mange års erfaring med undervisning i rytmik, børnemotorik samt afspænding og bevægelse for børn og voksne. Hun har også undervist i fødselsforberedelse, genoptræning af gravide og nybagte mødre, samt udvikling af individuelle styrkeprogrammer og afspænding.
Dorte er glad for at undervise både voksne og børn, men er især engageret i børn og deres motoriske, følelsesmæssige og kognitive udvikling. Hendes undervisning tager udgangspunkt i deltagernes forskellige udviklingstrin, behov og forventninger og hun går op i aktiv lytning, så alle kursister, børn såvel som voksne, føler sig trygge og godt tilpas.
Dorte udøver dagligt yoga og meditation og dyrker ofte motion i naturen.
Leg, leg, leg
Gennem rytmiske motoriklege styrkes hele barnet. Sanserne, motorikken, sproget, fantasien og rytmesansen får en ordentlig en på frakken, når vi ruller, løber, hopper og finder på. Kort sagt stimulerer vi både krop og hjerne samtidig med vi får energi, livsglæde og selvtillid- det er gode egenskaber at tage med sig videre i livet og skolen.
Sansemotorikken er fundamentet for barnets videre udvikling og trivsel og derfor er "Vild med leg" egnet til børn af alle slags. Både de vilde, de stille og dem der har udfordringer med motorik, koncentration eller andet, har gavn af at få udfordret sanser og motorik.
Det hele foregår selvfølgelig sammen med børnenes legesyge forældre, der også får rørt både krop og lattermuskler.
Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby