Rytmik for fædre

Med 8-12 mdr. babyer

Kom og leg og bevæg dig sammen med dit barn.

Det er sjovt, hyggeligt og kræver ingen forudsætninger, så alle kan deltage.

Rytme er et bærende element, da det understøtter børnenes bevægelser samt deres naturlige musikalitet og bevægelsesglæde.

Undervisningen tager afsæt i de tre primære sanser (vestibulær-/labyrintsansen, følesansen og muskel-led-sansen), da en god sansemotorik er fundamentet for dit barns udvikling og har stor betydning for trivsel og læring. 

Alt imens vi leger, og har det sjovt sammen styrkes nærvær, kommunikation, motorik, og kropsbevidsthed. Barnets sanser og motorik bliver udviklet igennem  de musikalske lege og motoriske bevægelser, så barnet får nye erfaringer, som er med til styrke hele dets udvikling.

Rytmik bygger i høj grad på gentagelser og genkendelighed fra gang til gang, da det giver en overskuelig og tryg ramme for børnenes udfoldelser. Undervisningen vil være tilpasset aldersinddelingen på holdet.

Undervisningen er fyldt med nærvær, glæde og samvær med andre fædre og deres skønne børn. Det hele foregår i en hyggelig og afslappet stemning, hvor børn og voksne leger og har det sjovt sammen, så det er en god idé med tøj, som det er rart at bevæge sig i for både store og små.

Undervejs vil der være masser af inspiration til skønne lege, I også kan lege derhjemme.

Nummer
704134 - Rytmik for fædre
Første mødegang
onsdag den 28.05.25 kl. 14:45 - 15:45
Undervisere
Adresse

Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby

Se på kort

Mødegange
5
Pris
Almen
DKK 620,00
Ledig-KBH
DKK 583,00
Ledig-FRB
DKK 583,00
Studerende-KBH
DKK 583,00
Studerende-FRB
DKK 583,00
Unge (18-25 år)-KBH
DKK 583,00