Kurser, Foredrag og Workshops
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookTil dig, der lige er blevet mor for første gang.
Når man har født, skal man vænne sig til en helt ny tilværelse – både som far
og mor. Det kan derfor være rart at mødes med andre, der også er nybagte
forældre, så I kan sparre og tale om den nye tilværelse.
På dette kursus er der tid og plads til både dine og dit barns behov. Derudover får du talt med andre nye mødre
Vælg et kursus, der starter ca. 4-6 uger efter fødslen.
8 undervisningsgange
I løbet af 8 undervisningsgange får du mulighed for at bevæge kroppen,
genoptræne belastede muskelgrupper, stimulere dit barns motorik og sanser og
tale med andre mødre om det nye og forandrede liv med et lille barn. Undervejs
supplerer underviseren med relevant viden og oplæg.
Kroppen tilbage
Der er ikke garanti for, at din krop er tilbage som før din graviditet, når
kurset er slut. Men vi arbejder hele kroppen igennem hver gang og tager hensyn
til den belastning, kroppen har været udsat for. Især fokuserer vi på mave- og
rygmuskler, hvordan du bruger kroppen i hverdagen og gode øvelser til trætte og
ømme skuldre og nakke. Vi arbejder med bevidsthed og træning af
bækkenbunden. Og af og til er der plads til en afspænding.
Aktiviteter med dit barn
Når mange børn er vågne, og vi kan se, at de har lyst, laver vi forskelligt
sansemotorisk med dem. Det kan være svinge- og gyngelege, lege på store bolde
eller spædbarnsmassage. Hver gang kombineret med viden om det lille barns
udvikling og behov.
Fælles te
I slutningen af hver undervisningsgang sætter vi os sammen, drikker te, spiser
lidt og taler om det, der optager jer. Det kan være fødslen, søvn – både din og
barnets, din nye identitet som mor, kropslige forandringer – og hvad de betyder
for dig, kærlighedslivet, amning og flaske, livet som familie, bedsteforældre.
En undervisningsgang kan se sådan ud:
- opvarmning med blandt andet øvelser for kredsløb, bevægelse af led,
løsnende og afspændende
- øvelser for arme, skuldre og nakke
- øvelser med bevidsthed om og let træning af mave-, balle- og rygmuskler
- øvelser, der øger bevidstheden om bækkenbunden og styrker den efter fødslen
- sansemotorisk stimulation og lege med børnene tilpasset deres alder
- samtale med te og let spisning
Sammenhæng med andre kurser
Hvis du har lyst til at fortsætte efterfødselstræningen, har du mulighed for at
tilmelde dig kurset Kropstræning 3 - 6 mdr. med eller uden motorik for
dit barn.
Idrætshuset Østerbro, Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø