• Maya Hagemann
    Mit navn er Maya, jeg er 42 år og bor på Frederiksberg med min mand og to børn. Jeg er uddannet folkeskolelærer med bl.a. musik som liniefag, men har gennem årene arbejdet med undervisning indenfor mange andre rammer end folkeskolen. I 2009 flyttede jeg til England med min mand, og i de 6 år vi boede derovre, fik vi to børn, som jeg valgte at gå hjemme med. Det har jeg gjort indtil for nylig, hvor drømmen om at være med til at udbrede kendskabet til babytegn herhjemme tog form. I England, hvor vores børn er født, er babytegnsprog meget populært og udbredt. Da jeg først hørte om det, syntes jeg, det lød som en god idé at lære at forstå sin baby lidt bedre, men jeg var ikke helt sikker på, om det ville virke. Det gjorde det! Jeg gik på ugentlige hold med min søn fra han var 9 måneder, og da han var 11 måneder, lavede han sit første tegn. Det var en helt fantastisk følelse at se hans lille ansigt lyse op, da det gik op for ham, at vi faktisk forstod ham! Derfra tog det fart, og i løbet af de næste 10-11 måneder lærte han at bruge over 50 forskellige tegn, og begyndte også at sætte dem sammen til små “sætninger”. For min mand, der havde været noget skeptisk, var babytegn en ren åbenbaring, og han følte, at hans forhold til vores søn blev stærkere og mere meningsfyldt ved, at vi kunne få et indblik i alt det, der foregik i vores lille barns hovede. Siden da har jeg været passioneret fortaler for babytegn, og glæder mig meget over at kunne hjælpe andre forældre til at få samme gode oplevelser med det, som jeg har haft. http://fingersprog.dk/

Babytegn, sang og musik 6-12 mdr. - KORT HOLD

Babytegn - lær at tale med dit barn, før det kan tale!

For babyer på 6 -12 måneder sammen med mor eller far.
Hvis du gerne vil bruge babytegn med din baby, så kom med på dette skønne kursus og lær en masse brugbare babytegn gennem sang og musik! Din baby vil nyde at være omgivet af sang og musik, og samtidig er sange en super effektiv måde for dig at lære en masse tegn på. Sang og musik kan være med til at gøre det sjovt og nemt at lære babytegn – og det skal det være.

Babytegn er en fantastisk måde for dig at kunne kommunikere med dit lille barn, før dets tale er udviklet. Allerede fra din baby er 8-9 måneder, begynder han/hun gerne at ville fortælle dig en hel masse – men der går helt op til et år, før han/hun kan gøre det med sit talte sprog. Rent motorisk er dit lille barn dog allerede klar til at kunne “tale” til dig med meningsfyldte fagter – og det er netop den mulighed, du giver din baby, når du bruger babytegn i hverdagen.  Når din baby ser dig lave det samme tegn om og om igen (i kontekst), vil han fra omkring 10-11 måneders alderen selv være i stand til at lave tegnet og dermed kommunikere med dig.

At bruge tegn med din baby er en skøn måde at få ekstra øjenkontakt på, at få øget fokus på nærvær og at blive mere opmærksom på din babys signaler. Når dit lille barn begynder at kunne lave tegn til dig, vil det betyde utrolig meget for ham/hende at blive forstået. I vil opleve færre frustrationer fordi din baby kan fortælle dig, hvad han/hun tænker og har brug for.

På kurset er babytegnene omdrejningspunktet, og vi synger både kendte børnesange og sange skrevet specielt til kurset, således at vi kommer omkring tegn der vedrører din og dit barns hverdag; dyr, spisning, at være ude, puttetid osv. Holdet er til for at du kan fylde din redskabskasse op med tegn der giver mening for dig – og for at din baby kan høre os synge og være sammen med andre babyer i et trygt miljø. Der vil være rekvisitter, billeder, instrumenter - og mulighed for at give elefanten Ellie kys og kram! Du behøver på ingen måde at være god til at synge for at deltage! Dit barn elsker din stemme uanset, hvordan du synger, og det vigtigste er at vi har det sjovt sammen og kan lære nyt på en afslappet måde.
Kurset udbydes i samarbejde med ”Fingersprog” og du får ugentlige handouts, invitation til en lukket Facebookgruppe samt mulighed for tilkøb af Fingersprogs app (25kr), som direkte understøtter det, vi laver på holdet uge for uge.
Se en kort video om holdene med babytegn, sang og musik her:
https://www.youtube.com/watch?v=FMf4B4B13YM&feature=youtu.be

Nummer
F4204 - Babytegn, sang og musik 6-12 mdr. - KORT HOLD
Første mødegang
onsdag den 20.11.19 kl. 10:00 - 10:45
Undervisere
Adresse

Bernhard Bangs Allé 43, 2000 Frederiksberg (Magneten)

Se på kort

Mødegange
4
Almen
DKK 411,00
Ledig-KBH
DKK 387,00
Ledig-FRB
DKK 383,00
Studerende-KBH
DKK 387,00
Studerende-FRB
DKK 383,00
onsdag den 20.11.19

Kl. 10:00 - 10:45

Med Maya Hagemann

Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Magneten)

Se på kort

onsdag den 27.11.19

Kl. 10:00 - 10:45

Med Maya Hagemann

Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Magneten)

Se på kort

onsdag den 04.12.19

Kl. 10:00 - 10:45

Med Maya Hagemann

Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Magneten)

Se på kort

onsdag den 11.12.19

Kl. 10:00 - 10:45

Med Maya Hagemann

Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Magneten)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom