Søskende – ONLINE BARSELSFOREDRAG

Målrettet forældre på barsel

Da vi ikke kan mødes i den fysiske verden pga. faren for Coronavirus-smitte bliver dette foredrag holdt som et online webinar. Det er LIVE og med mulighed for at stille spørgsmål ligesom ved et almindeligt foredrag. Du deltager bare hjemme fra sofaen i stedet for.

Det er ikke verdens nemmeste opgave som forælder at varetage både den lille ny og de(n) store søskendes behov. Det er heller ikke verdens nemmeste opgave at blive storesøster eller -bror og pludselig skulle dele mors og fars opmærksomhed og kærlighed. Slet ikke når det først går op for den store, at den lille er kommet for at blive.

Søskendekonflikter, uenigheder og skænderier er dog ikke kun dårlige. Vores børn lærer en masse af det - særligt hvis vi er gode til at vise dem vejen.

Til dette barselsforedrag om søskende får du blandt andet input til:
- Hvordan du lærer den store at vise hensyn, uden at han/hun føler sig tilsidesat og bliver (alt) for jaloux.
- Hvordan du støtter dine børn i at lære at lege sammen og blive gode kammerater.
- Hvordan du og din partner viser vejen, når børnene bliver uvenner og vreden raser.
- Hvordan du rummer de ofte modsatrettede følelser, der kan opstå, når dem man elsker højest af og til er hårde ved hinanden.
- Hvordan du kan varetage og rumme både den lilles og de(n) større søskendes behov - også når de ind imellem kolliderer.

Oplægsholder Rikke Winckler er uddannet pædagog, terapeut og coach. Hun kombinerer sin store viden om børn med sin interesse for at gøre dagligdagen nemmere og sjovere med de mindste i huset.

Familieskolens barselsforedrag er målrettet forældre på barsel, men andre interesserede er naturligvis også velkomne. Stemningen er afslappet og børnevenlig, så der er plads til børn, der skal spise, pusles, trøstes osv.


BEMÆRK
Når du har tilmeldt dig vil din mail adresse og navn blive videregivet til Rikke Winckler (oplægsholder) og forældresparring.dk der er teknisk arrangør af online-foredraget. Du vil udelukkende modtage mails med information og praktiske oplysninger i forbindelse med det planlagte foredrag, og din mailadresse vil efterfølgende blive slettet.

Man kan være med enten via smartphone (en App), via tablet eller computer. Alt sammen får du grundig info om i en mail, du modtager fra Forældresparring.dk senest dagen før foredraget.

Foredraget bliver ikke optaget, så du skal se med LIVE. Fuldstændig, som hvis du skulle ud af huset og være med til foredraget. 

Nummer
F7124 - Søskende – ONLINE BARSELSFOREDRAG
Første mødegang
tirsdag den 23.06.20 kl. 11:00 - 12:30
Undervisere
Adresse

ONLINE, ,

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 150,00
tirsdag den 23.06.20

Kl. 11:00 - 12:30

Med Rikke Winckler

, (DIN SOFA)

Se på kort