Kurser, Foredrag og Workshops
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookKom til babysvømning få inspiration til vådt samvær og leg, der støtter dit barns sansemotoriske udvikling.
Vand stimulerer børns sanser og motorik, og babysvømning er en rigtig god måde at blive fortrolig med vandet på. Vi har fokus på tillidsskabende samvær i det våde element med træning af sikkerhed, balance, position og understøttelse i vand.
Du får som mor/far al den støtte og vejledning, du har behov for, når du skal lære at håndtere barnet i vandet, og du behøver ikke at kunne svømme.
Familieskolen har babysvømning to steder i København:
I DGI-Byens Vandkulturhus har vi hold i to bassiner - I ”Indsøen”, hvor vandet er cirka 32 grader varmt og ”Gryden”, hvor vandet er cirka 34 grader varmt.
På Amager Hospital (Hans Bogbinders Allé 3), har vi hold i Sankt Elisabeths Terapibassin. Vandet er ca. 34 grader varmt i bassinet.
ALDERSINDDELINGEN ER VEJLEDENDE
Børn er forskellige og udvikler sig i forskellige tempi, så aldersinddelingen skal kun forstås som vejledende Barnet skal dog kunne holde sit hoved selv, før I starter til babysvømning. Hvis dit barn fx er forsigtigt anlagt eller virker utryg ved vand, er det en god idé at tænke lidt nedad i fht. aldersrammen. Hvis barnet derimod er motorisk langt fremme, frisk på nye udfordringer og måske endda allerede vandtilvænnet, kan det være en god idé at tænke lidt opad i fht. aldersrammen. Holdene er små, så der er god mulighed for at tage individuelle hensyn undervejs.
BEMÆRK
Tilmeldingen gælder en voksen med et barn og det er kun den voksne, der skal tilmeldes.
Adgang til DGI-Byens Vandkulturhus
Du vil få tilsendt en QR-kode inden holdstart, som du skal bruge ved indgangen til Vandkulturhuset. Hvis du ikke har modtaget en QR-kode inden holdstart, så tjek venligst dit spamfilter. Hvis du tilmelder dig lige inden eller efter holdstarten, så skriv venligst til Familieskolen, så du kan få tilsendt en QR-kode.
Sortering af holdene:
Du kan sortere holdene efter forskellige kriterier i rullegardinet nedenfor - Sorter efter: startdato, hold, underviser, by, postnummer eller ugedag.
Klik på det enkelte hold for mere information og tilmelding.
Nederst på siden kan du finde de hold, der er startet.