Kurser, Foredrag og Workshops
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookEfterfødselstræning, hvor der er sat tid af til, at børnene inddrages. Din styrke og smidighed opbygges samtidig med at dit barns sansemotorik stimuleres. Undervisningen tager afsæt i dig, der har født indenfor de seneste 6 måneder og foregår i et roligt tempo, hvor alle kan være med. En del af øvelserne er direkte sammen med børnene, så de bliver stimuleret, mens du træner.
Ryg, mave, bækkenbund og baller styrkes og ømme, spændte muskler strækkes og afspændes. Der er mulighed for at have individuelt fokus på holdning og eventuelle gener efter fødslen. Vi arbejder hele kroppen igennem til musik, laver styrketræning på madrasser og slutter af med afspænding. De fleste øvelser kan laves både med og uden børn og ind imellem får børnene den fulde opmærksomhed, når vi laver sansemotoriske lege, der styrker barnets udvikling og samspillet mellem mor og barn.
Undervejs i forløbet får du input om børns sansemotoriske udvikling og masser af inspiration til træning og leg derhjemme. Børnene kan tage en lur, mens du træner og være med i øvelserne, når de er vågne.
Du kan starte fra ca. 5 uger efter, du har født.
VIGTIGT AT TILMELDE SIG VENTELISTE
Da vi på nuværende tidspunkt har tilpasset antallet af deltagere på holdet, til de regler for forsamlinger der var gældende lige op til nedlukningen i december, er det vigtigt at tilmelde sig på venteliste, da vi forventer at kunne åbne op for flere deltagere efter nytår.
Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S