01_hjerteskulptur.jpg

Hensyntagende hold

Hold for kvinder der har mistet et spædbarn. Kurset ledes af psykomotorisk terapeut (DAP) Anja Lund Sørensen, der udover stor erfaring med at undervise efterfødselshold også har deltaget på seminaret ”Krop, kommunikation og metode” hos Landsforeningen Spædbarnsdød. Har du spørgsmål til kurset er du altid velkommen til at kontakte underviseren på tlf 31180117 eller mail anjabirk@gmail.com

Kurset henvender sig til kvinder, der har mistet et spædbarn under graviditeten, ved fødslen eller i tiden efter. Det består af en del med fysisk efterfødselstræning og en del med samtale. Den fysiske del har fokus på at få styrket, bevæget og afspændt kroppen efter fødslen. 

For mange kan det være en lettelse at tale med andre, og der kan være meget indsigt og styrke at hente i et forum af mennesker, der befinder sig i samme situation.
 
Samtaledelen har fokus på at dele, hvad der er sket.
 
Emner man kunne tale om er f.eks.:
- Omstændighederne omkring barnets/børnenes død
- Beskrivelse af barnet og de følelser, der knytter sig til det
- Sorg og sorgreaktioner
- At være forældre til et dødt barn
- Parforhold og sorg / alene-forælder og sorg
- Samspillet med omgivelserne
- Tilbagevenden til arbejde/studie
- Kan man, vil man og tør man få flere børn?

Hvem kan deltage?
Kurset er for alle kvinder, der har mistet et barn i graviditeten, i forbindelse med fødslen eller i perioden efter. Der er hverken en nedre eller øvre grænse for, hvornår man har mistet sit barn i forhold til at deltage på kurset.

På kurset vil der deltage mellem 4 og 7 kvinder.

Hvem underviser?
Kurset ledes af psykomotorisk terapeut (DAP) Anja Lund Sørensen, der udover stor erfaring med at undervise efterfødselshold også har deltaget på seminaret ”Krop, kommunikation og metode” hos Landsforeningen Spædbarnsdød.

Har du spørgsmål til kurset er du altid velkommen til at kontakte underviseren på tlf 31180117 eller mail anjabirk@gmail.com

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk