Kurser, Foredrag og Workshops
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookFor babyer på 6 -12 måneder sammen med mor eller far.
Hvis du gerne vil bruge babytegn med din baby, så kom med på dette skønne kursus og lær en masse brugbare babytegn gennem sang og musik! Din baby vil nyde at være omgivet af sang og musik, og samtidig er sange en super effektiv måde for dig at lære en masse tegn på. Sang og musik kan være med til at gøre det sjovt og nemt at lære babytegn – og det skal det være.
Babytegn er en fantastisk måde for dig at kunne kommunikere med dit lille barn, før dets tale er udviklet. Allerede fra din baby er 8-9 måneder, begynder han/hun gerne at ville fortælle dig en hel masse – men der går helt op til et år, før han/hun kan gøre det med sit talte sprog. Rent motorisk er dit lille barn dog allerede klar til at kunne “tale” til dig med meningsfyldte fagter – og det er netop den mulighed, du giver din baby, når du bruger babytegn i hverdagen. Når din baby ser dig lave det samme tegn om og om igen (i kontekst), vil han fra omkring 10-11 måneders alderen selv være i stand til at lave tegnet og dermed kommunikere med dig.
At bruge tegn med din baby er en skøn måde at få ekstra øjenkontakt på, at få øget fokus på nærvær og at blive mere opmærksom på din babys signaler. Når dit lille barn begynder at kunne lave tegn til dig, vil det betyde utrolig meget for ham/hende at blive forstået. I vil opleve færre frustrationer fordi din baby kan fortælle dig, hvad han/hun tænker og har brug for.
På kurset er babytegnene omdrejningspunktet, og vi synger både kendte børnesange og sange skrevet specielt til kurset, således at vi kommer omkring tegn der vedrører din og dit barns hverdag; dyr, spisning, at være ude, puttetid osv. Holdet er til for at du kan fylde din redskabskasse op med tegn der giver mening for dig – og for at din baby kan høre os synge og være sammen med andre babyer i et trygt miljø. Der vil være rekvisitter, billeder, instrumenter - og mulighed for at give elefanten Ellie kys og kram! Du behøver på ingen måde at være god til at synge for at deltage! Dit barn elsker din stemme uanset, hvordan du synger, og det vigtigste er at vi har det sjovt sammen og kan lære nyt på en afslappet måde.
Kurset udbydes i samarbejde med ”Fingersprog” og du får ugentlige handouts, invitation til en lukket Facebookgruppe samt mulighed for tilkøb af Fingersprogs app (25kr), som direkte understøtter det, vi laver på holdet uge for uge.
Se en kort video om holdene med babytegn, sang og musik her:
https://www.youtube.com/watch?v=FMf4B4B13YM&feature=youtu.be
Magneten, Bernhard Bangs Allé 43, 2000 Frederiksberg
Kl. 11:00 - 11:45
Maya Hagemann
Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Kampsportslokale 2 (på 1. sal))
Kl. 11:00 - 11:45
Maya Hagemann
Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Kampsportslokale 2 (på 1. sal))
Kl. 11:00 - 11:45
Maya Hagemann
Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Kampsportslokale 2 (på 1. sal))
Kl. 11:00 - 11:45
Maya Hagemann
Bernhard Bangs Allé 43, 2000 (Kampsportslokale 2 (på 1. sal))