Workshops - Inspiration til familielivet

Inspiration til familielivet

KØBENHAVN FREDERIKSBERG GENTOFTE RUDERSDAL LYNGBY BALLERUP FURESØ

Styrk kommunikationen og skab det familieliv, I drømmer om

...

Kursus for par

På dette kursus med parrådgiver Katrine Fagerholt får I forskningsbaseret viden om, hvordan I styrker parforholdet, kommunikationen og kærligheden til hinanden. 

I får konkrete redskaber til, hvordan I bliver gode til at løse konflikter og skabe de bedste rammer for jeres kommunikation og I lærer, hvordan I kan komme hinanden i møde og finde gode løsninger på trods af uenigheder og forskellige holdninger til fx børneopdragelse og livsværdier.

 

Kurset sætter fokus på de forskellige roller og forventninger, I har til hinanden som forældre og par og I får input og værktøjer til, hvordan I kan tage hul på de svære samtaler og tackle jeres forskelligheder på en respektfuld og anerkendende måde, uden at blive uvenner.

 

På kurset får I også masser af inspiration og konkrete ideer til, hvordan I kan pleje kærligheden og intimiteten mellem jer - også selvom I er en travl børnefamilie. Og I får sat fokus på, hvordan I kan skabe det parforhold og familieliv, I drømmer om – og som I begge har lyst til at være en del af.

 

Kurset er for par og afholdes over 3 lørdage á 4 timers varighed i Familieskolens hyggelige lokaler lige ved Søerne på Nørrebro.

 

Første kursusdag:
God kommunikation og konflikthåndtering i parforholdet

-          Konkrete og enkle redskaber til god kommunikation, så I undgår at ende i opslidende konflikter og dårlig stemning.

-          Bliv gode til at lytte til hinanden – også når I er uenige.

-          Sæt rammerne for hvor, hvornår og hvordan I skal tage vigtige snakke.

-          Lær hvilke uhensigtsmæssige konfliktmønstre de fleste par typisk falder i – og hvordan I styrer uden om.

-          Lær at finde ind til kernen af problemet, så I undgår opslidende konflikter og misforståelser om de samme emner igen og igen.

-          Styrk jeres fælles ”vi” og skab et stærkt team som forældre og par.

 

 

Anden kursusdag:
Forventninger, roller og værdier i parforholdet og familielivet

 

-          Lær hvorfor det er vigtigt at arbejde med vores forventninger til hinanden.

-          Få viden om hvor vores forventninger stammer fra og hvad de gør ved os, særligt når vi ikke er bevidste om dem.

-          Få værktøjerne til at afstemme jeres forventninger med hinanden på en god måde fx i forhold til jeres forskellige holdninger til fx børneopdragelse, forældreroller, livsværdier og ønsker for jeres fælles familieliv.

-          Bliv klogere på hvordan rollefordelingen er i jeres parforhold og familieliv - og hvad det gør ved forholdet.

-          Fokus på hvilke vigtige værdier, I har brug for at få talt om – og hvordan I kan skabe et familieliv med udgangspunkt i jeres værdier og drømme.

 

 

Tredje kursusdag:
Fyld kærlighedsbeholderen og styrk nærheden og intimiteten mellem jer

 

-          Konkrete værktøjer til, hvordan I styrker kærligheden mellem jer.

-          Få viden om de 5 kærlighedssprog – og lær hvordan I fylder hinandens ”kærlighedsbeholder” op, så I begge føler jer meget mere elsket af den anden.

-          Bliv inspireret til, hvordan I bedst værner om kærestetiden, så I ikke risikerer at glemme hinanden midt i det travle børnefamilieliv.

-          Få input til at tænke i alternative måder at ”date” og forkæle hinanden på, selvom hverdagen ikke altid levner meget tid og overskud til hinanden som par.

-          Lær hvordan I kan tage vare på jeres forskellige behov og forventninger til sex, intimitet og nærvær med hinanden – og bliv gode til at tale om det på en god og kærlig måde.

-          Få redskaber og viden om betydningen af tilgivelse – og lær hvordan I finder hinanden igen, når I er kommet til at såre hinanden.

 

 

Kurset foregår i en afslappet stemning og vil veksle mellem oplæg, filmklip, refleksionsøvelser og parsamtaler samt sparring undervejs. Ingen skal dele noget personligt med andre på kurset og alle øvelser og parsamtaler foregår med egen partner.

 

 

Hvem kan deltage:

Kurset er for par, der ønsker at få konkrete og brugbare værktøjer til at styrke parforholdet og som ønsker at blive bedre til at løse konflikter og kommunikere, bl.a. om opdragelse, værdier, roller, intimitet og ønsker for parforholdet og familielivet.

 

 

BEMÆRK:

Kurset er for par, men prisen er pr deltager, så I skal huske at tilmelde jer begge to. 

 

  • Nummer 85167 - Styrk kommunikationen og skab det familieliv, I drømmer om
  • Start 07.04.18 kl. 13:00-17:00
  • Foredragsholder Katrine Fagerholt
  • Adresse FAMILIESKOLEN, Nørrebrogade 14 B, 2200 (kort)
    Store sal, stueetagen
  • Lektioner 15,00
  • Priser
    Almen   DKK 595,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
07.04.2018 13:00-17:00 FAMILIESKOLEN Katrine Fagerholt Kort
21.04.2018 13:00-17:00 FAMILIESKOLEN Katrine Fagerholt Kort
05.05.2018 13:00-17:00 FAMILIESKOLEN Katrine Fagerholt Kort

Familieskolen på Facebook

Få besked om nye barselscaféer og foredrag, info om graviditet, børn og familielivsamtdiverse hyggelige indslagi din nyhedsstrøm.

Del vores side på Facebook

English speaking classes

Antenatal and Postnatal Classes, Music and movement for babies and toddlers, Zumba, Yoga, Pilates

Foredrag

Familieskolensforedrag er koncentreret nyttig viden til småbørnsfamilien.