Kurser, workshops, foredrag mm.

Kurser, workshops, foredrag mm.

Så er efterårets hold klar til tilmelding. Det er som altid først til mølle med tilmeldingerne og det er en god idé at være hurtig, for de mest populære hold bliver som regel hurtigt fyldt. Hvis der ikke er plads, kan det godt betale sig at skrive sig på venteliste, så du får besked, hvis der kommer afbud eller vi opretter ekstra hold.

Der er som altid både kurser for gravide, for dig der skal i form efter fødslen og selvfølgelig en helt masse skønne hold for forældre og børn.

Foruden alle de velkendte klassikere kan vi som noget nyt tilbyde hold med ”Babytegn, sang og musik”, ”3. trimester – bevægelse og afspænding for gravide”, ”Yoga efter kejsersnit” og ”Bevægelse og afspænding for gravide med bækkensmerter”.

Udover alt det, der allerede er på hjemmesiden nu, kommer der løbende flere kurser, workshops og foredrag.

Der er som altid masser at vælge imellem og vi håber, du finder lige præcis det, der passer dig.

Familieskolens kontor har sommerlukket fra den 9/7 til den 29/7, men vores nye flotte hjemmeside har selvfølgelig åben døgnet rundt hele året.

Rigtig god sommer :)


Rytmik, leg og bevægelse

Rytmik, leg og bevægelse

Rytmik er nærvær, glæde, sang, musik og bevægelse i samvær med andre mødre/fædre/bedster og deres børn. Vi leger med rasleæg, tørklæder, faldskærm, tæpper og andet godt.

Rytme er et bærende element i undervisningen og legene styrker barnets sanser, motorik, musikalitet, kropsbevidsthed og sprog.

Børn 0-1 år

Børn 1-2 år

Børn 2-4 år

Børn 4-6 år


Vandhold både for børn og gravide

Vandhold både for børn og gravide

Familieskolen har masser af vandhold både i DGI Byen på Vesterbro og i Vandkulturhuset i Valby.

Der er et stort udvalg både af babysvømmehold og hold med bevægelse i vand for gravide. Der er også enkelte hold med Plask og Leg for 1-2 årige og 2-3 årige vandhunde med forældre.

Babysvømning

Svømning 1-3 år

Bevægelse i vand for gravide


Yoga er for alle – også børn

Yoga er for alle – også børn

Familieskolen har både yoga for gravide, efterfødselshold med yoga for mor og baby, særlige hold med yoga efter kejsersnit samt en helt masse skønne hold med familieyoga for børn og forældre.

Til familieyoga foregår det naturligvis på børnenes præmisser med spændende historier og der bliver leget med yogastillingerne.

Yoga for gravide

Yoga efter fødslen

Yoga for børn og forældre


*** NYT *** Babytegn, sang og musik

*** NYT *** Babytegn, sang og musik

Familieskolens barselsforedrag og workshops med babytegn er meget populære, men flere har derudover efterspurgt hold, hvor man ugentligt via sang og musik lærer babytegn og får øvet sig i at bruge dem. Det har vi derfor sat på programmet. Vi lægger ud med 8-ugers forløb med babytegn, sang og musik onsdag formiddage på Frederiksberg. Hvis det viser sig, at efterspørgslen er stor, skal vi nok prøve at få sat flere babytegns-hold op andre steder også.

Babytegn, sang og musik


Barselsforedrag og aftenforedrag

Barselsforedrag og aftenforedrag

”Babytegn & Anerkendelse”, ”Søskende”, ”Sådan får du dit barn til at sove”, ”Hvis ikke skældud, hvad så?”, ”Forstå din 1-3 årige”, ”Førstehjælp til børn og spædbørn”, ”Sansemotorik” og "kunsten at sætte kærlige grænser” er nogle af de foredrag Familieskolen byder på i efteråret.

Enkelte foredrag er lagt på hjemmesiden og de øvrige kommer efter sommerferien.

Se foredrag og debataarangementer her


Afmeld nyhedsbrev ved at sende til [email protected]