Underviser
Underviser
  • Karin Fræmohs
    Jeg blev uddannet psykomotorisk terapeut fra Skolen for Psykomotorik i januar 2011.   Jeg har undervist i forskellige former for motion, bevægelse og afspænding siden januar 2010 - på Familieskolen siden april 2011.   I undervisningen vægter jeg i særlig grad: styrketræning af kernemuskulatur at få bevæget kroppen godt igennem at skabe bevidsthed om hvordan kroppen kan bruges mest hensigtsmæssigt i dagligdagen. Jeg har en faglig interesse for kvinder med graviditetsrelaterede bækkensmerter. Jeg afsluttede min uddannelse med et bachelorprojekt, hvis formål var at udvikle, afprøve og evaluere et psykomotorisk behandlingstilbud til gravide med bækkensmerter. Den viden og de erfaringer jeg opnåede i forbindelse med dette projekt danner baggrund for en række kurser til gravide med bækkensmerter. Desuden tilbyder jeg individuel behandling og vejledning til gravide med bækkensmerter eller bækkenløsning. Se www.kairosklinikken.dk for information. Privat er jeg gift med Jacob, mor til Noah på snart 4 år og bor på Østerbro. Jeg er født i 1973. http://www.kairosklinikken.dk
  • Anja Lund Sørensen

    Jeg lægger stor vægt på empati, anerkendelse og nærvær i min undervisning, men skaber også plads til humor og lethed. Jeg finder det utroligt givende og inspirerende at møde så mange forskellige mennesker og at få lov at støtte og følge den enkeltes udvikling.

    Udover min bacheloruddannelse som psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog) er jeg uddannet pædagog (musik og idræt) samt mindfulnessinstruktør hos stresscoach Louise Vælds, Dansk Mindfulness Akademi.

    Jeg har desuden deltaget på seminaret "Krop, kommunikation og metode" hos Landsforeningen Spædbarnsdød.

    Jeg tager løbende diverse kurser for kontinuerligt at bevare et højt fagligt niveau.

    Har du spørgsmål angående mine hold, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Bevægelse og afspænding for gravide

Gennem motion og opmærksomhedsøvelser forbereder vi kroppen til fødslen og bidrager til, at du får den bedst mulige graviditet. I løbet af undervisningen styrkes du i at lytte til din krops signaler og i at bevæge dig helt op til fødslen, også selv om det bliver tungere, når du nærmer dig terminen.

 

Vi arbejder hele kroppen igennem med let konditionstræning, dynamiske øvelser, stræk og kredsløbsøvelser. Vi træner og styrker ryg, baller og mavemuskler og imødekommer den udfordring kroppen får i takt med den voksende mave. Styrketræning og afspænding af bækkenbundsmuskulaturen er en naturlig del af undervisningen og forbereder dig til den kommende fødsel og tiden efter.

 

Den sidste del af undervisningen arbejder vi roligt på gulvet med opmærksomhedsøvelser, vejrtrækning, stræk og hensigtsmæssige hvilestillinger, du kan få glæde af både før og under fødslen.

 

Du kan starte fra ca. 12. uge af graviditeten.

 

Nummer
21505 - Bevægelse og afspænding for gravide
Første mødegang
onsdag den 03.04.19 kl. 18:00 - 19:30
Adresse

1. sal, Nørrebrogade 14 B, 2200 København N

Se på kort

Mødegange
8
Almen
DKK 1052,00
Ledig-KBH
DKK 956,00
Ledig-FRB
DKK 940,00
Studerende-KBH
DKK 956,00
Studerende-FRB
DKK 940,00
onsdag den 03.04.19
Er blevet afholdt
onsdag den 10.04.19
Er blevet afholdt
onsdag den 24.04.19
Er blevet afholdt
onsdag den 08.05.19
Er blevet afholdt
onsdag den 15.05.19
Er blevet afholdt
onsdag den 22.05.19
Er blevet afholdt
onsdag den 29.05.19
Er blevet afholdt
onsdag den 19.06.19

Kl. 18:00 - 19:30

Med Karin Fræmohs

Nørrebrogade 14 B, 2200 (1. sal)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom