Fødselsforberedelse for par

    Fødselsforberedelse for par er en 3 timers ”Hands On” fødeworkshop, der lærer dig og din partner uundværlige og praktiske teknikker.

    Workshoppen har fokus på at støtte hormonerne i den naturlige fødselsproces og på partnerens støttende rolle under fødslen, fysisk såvel som psykisk.

    Undervisningen består af halvt praktiske øvelser og halvt dialog med teori.

    Formålet er, at I lærer redskaber, der skaber tryghed.  En tryg atmosfære virker afspændende, stimulerende og smertelindrende for den fødende, uanset hvordan fødslen forløber. Der vil også indgå teori om fødehormoner, der udskilles i en bestemt rækkefølge og kan stimuleres bevidst.

    I den praktiske del lærer I:
    • Rebozo. Det er en mexicansk teknik med et sjal eller lagen. Teknikken er både afspændende, fremmer barnets nedtrængning i bækkenet og virker positivt på veerne.
    • Berøring der stimulerer oxytocin (et fødehormon) herunder strygninger, let massage og akupressurpunkter.
    • Brug af åndedrættet under fødslen og hvordan partneren kan hjælpe den fødende med vejrtrækningen.

    Du kan tilmelde jer uanset, om I har valgt at føde hjemme eller på hospitalet og om du er første- eller flergangsfødende.

    Det kan være en fordel at have lidt forudgående viden om fødsler inden kurset, da fødslens faser og medicinsk smertelindring ikke bliver gennemgået i detaljer på dette kursus, men spørgsmål er velkomne.

    Praktisk info

    BEMÆRK
    Prisen er pr par, så den gælder jer begge og I skal kun tilmelde den ene af jer.

    Nummer
    201112 - Fødselsforberedelse for par
    Første mødegang
    mandag den 07.06.21 kl. 17:00 - 20:00
    Adresse

    FAMILIESKOLEN, Nørrebrogade 14 B, 2200 København N

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 628,00
    mandag den 07.06.21

    Kl. 17:00 - 20:00

    Karen Kristine Wellendorf

    Nørrebrogade 14 B, 2200 (1. sal)

    Se på kort