Før fødsel | Gode, fantastiske fødselskurser - Familieskolen.dk - Inspiration til familielivet

Inspiration til familielivet

KØBENHAVN FREDERIKSBERG GENTOFTE RUDERSDAL LYNGBY BALLERUP FURESØ

Motion og afspænding for gravide

...

Gennem motion og opmærksomhedsøvelser forbereder vi kroppen til fødslen og bidrager til, at du får den bedst mulige graviditet. I løbet af undervisningen styrkes du i at lytte til din krops signaler og i at bevæge dig helt op til fødslen, også selv om det bliver tungere, når du nærmer dig terminen.

 

Vi arbejder hele kroppen igennem med let konditionstræning, dynamiske øvelser, stræk og kredsløbsøvelser. Vi træner og styrker ryg, baller og mavemuskler og imødekommer den udfordring kroppen får i takt med den voksende mave. Styrketræning og afspænding af bækkenbundsmuskulaturen er en naturlig del af undervisningen og forbereder dig til den kommende fødsel og tiden efter.

 

Den sidste del af undervisningen arbejder vi roligt på gulvet med opmærksomhedsøvelser, vejrtrækning, stræk og hensigtsmæssige hvilestillinger, du kan få glæde af både før og under fødslen.

 

Du kan starte fra ca. 12. uge af graviditeten.

 

  • Nummer 81511 - Motion og afspænding for gravide
  • Start 25.10.17 kl. 18:00-19:30
  • Underviser(e) Karin Fræmohs
  • Adresse FAMILIESKOLEN, Nørrebrogade 14 B, 2200 (kort)
    1. sal
  • Lektioner 16,00
  • Priser
    Almen   DKK 868,00
    Ledig-KBH   DKK 784,00
    Ledig-FRB   DKK 770,00
    Studerende-KBH   DKK 784,00
    Studerende-FRB   DKK 770,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
25.10.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort
01.11.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort
08.11.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort
15.11.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort
29.11.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort
06.12.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort
13.12.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort
20.12.2017 18:00-19:30 FAMILIESKOLEN Karin Fræmohs Kort

Underviser

Karin Fræmohs

karin@karin.dk

Jeg blev uddannet psykomotorisk terapeut fra Skolen for Psykomotorik i januar 2011.
 
Jeg har undervist i forskellige former for motion, bevægelse og afspænding siden januar 2010 - på Familieskolen siden april 2011.
 
I undervisningen vægter jeg i særlig grad:
  • styrketræning af kernemuskulatur
  • at få bevæget kroppen godt igennem
  • at skabe bevidsthed om hvordan kroppen kan bruges mest hensigtsmæssigt i dagligdagen.

Jeg har en faglig interesse for kvinder med graviditetsrelaterede bækkensmerter. Jeg afsluttede min uddannelse med et bachelorprojekt, hvis formål var at udvikle, afprøve og evaluere et psykomotorisk behandlingstilbud til gravide med bækkensmerter. Den viden og de erfaringer jeg opnåede i forbindelse med dette projekt danner baggrund for en række kurser til gravide med bækkensmerter.

Desuden tilbyder jeg individuel behandling og vejledning til gravide med bækkensmerter eller bækkenløsning. Se www.kairosklinikken.dk for information.

Privat er jeg gift med Jacob, mor til Noah på snart 4 år og bor på Østerbro. Jeg er født i 1973.

Se underviserens hjemmeside