Workshops - Inspiration til familielivet

Inspiration til familielivet

KØBENHAVN FREDERIKSBERG GENTOFTE RUDERSDAL LYNGBY BALLERUP FURESØ

Styrk parforholdet, kommunikationen og kærligheden

...

Barselsworshop

Når vi bliver forældre, skifter rollerne i parforholdet fra ”kærester” til ”mor og far” og mange savner det nærvær, de havde sammen, inden de fik børn. Hverdagen som småbørnsfamilie er ofte presset. Vi får ikke nok søvn, overskuddet er mindre og det går for rigtig mange ud over kommunikationen i parforholdet.

 

På denne 3 timers workshop med parrådgiver Katrine Fagerholt får du forskningsbaseret viden om, hvordan I styrker parforholdet, kommunikationen og kærligheden til hinanden – til gavn for både store og små i familien.

 

Workshoppen giver dig indsigt i:

Hvorfor jeres forventninger ofte (ubevidst) skaber konflikter og hvordan I får dem afstemt med hinanden på en god måde. Hvordan I skaber de bedste rammer for jeres kommunikation og bliver gode til at lytte til hinanden – også når I er uenige. Hvilke uhensigtsmæssige konfliktmønstre de fleste par typisk falder i – og hvordan I styrer uden om dem. Hvordan I finder ind til kernen i problemet, så I undgår opslidende konflikter og diskussioner om de samme emner igen og igen.

 

Hvorfor det er vigtigt, at styrke jeres fælles ”vi” og skabe et stærkt team som forældre og par. Hvordan I værner bedst om kærestetiden og fylder hinandens ”kærlighedsbeholder” op, så I ikke risikerer at glemme hinanden midt i småbørnslivet.

 

Workshoppen foregår i en afslappet stemning og vil veksle mellem oplæg, refleksionsøvelser og fælles snak om temaerne. Du vil få enkle og konkrete redskaber med, som du kan gå direkte hjem og bruge med det samme (alene eller sammen med din partner).

 

Hvem kan deltage:

Denne workshop er målrettet mødre og fædre på barsel, og tilrettelagt, så det er ikke nødvendigt, at begge i et parforhold deltager for at få udbytte. Babyer er selvfølgelig meget velkommen.

 

Det praktiske:

Hvis dit barn skal sove, pusles eller spise undervejs, kan du gå til og fra og stadig være sammen med os andre i lokalet, så du ikke går glip af undervisningen.

 

Medbring gerne papir og kuglepen til noter og refleksionsøvelser.

Alle deltagere får tilsendt de vigtigste pointer fra undervisningen pr. mail efter workshoppen er afholdt.

 

 

  • Nummer 87119 - Styrk parforholdet, kommunikationen og kærligheden
  • Start 03.05.18 kl. 11:30-14:30
  • Underviser(e) Katrine Fagerholt
  • Adresse FAMILIESKOLEN, Nørrebrogade 14 B, 2200 (kort)
    Store sal, stueetagen
  • Lektioner 4,00
  • Priser
    Almen   DKK 150,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
03.05.2018 11:30-14:30 FAMILIESKOLEN Katrine Fagerholt Kort

Underviser

Katrine Fagerholt
Underviser

Katrine Fagerholt er parrådgiver og underviser med speciale indenfor kommunikation og konflikthåndtering.

Katrine hjælper til daglig mænd og kvinder med knas i parforholdet til at blive bedre til at kommunikere med hinanden og skabe rammerne for et parforhold og (familie)liv, som begge har lyst til at være en del af.

Katrine har en pædagogisk baggrund – hun er uddannet pædagog og har efterfølgende læst pædagogisk psykologi. Hun er certificeret coach, samt efteruddannet inden for bl.a. Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) og de to forskningsbaserede kursusprogrammer; PREP for par (Prevention and Relationship Enhancement Programme), samt KIFF for skilte (Kursus i Fælles Forældreansvar).

Se underviserens hjemmeside