Workshops - Inspiration til familielivet

Inspiration til familielivet

KØBENHAVN FREDERIKSBERG GENTOFTE RUDERSDAL LYNGBY BALLERUP FURESØ

Fødselsforberedelse for par

...

Workshop

Fødselsforberedelse for par er en 3 timers ”Hands On” fødeworkshop, der lærer dig og din partner uundværlige og praktiske teknikker.


Workshoppen har fokus på at støtte hormonerne i den naturlige fødselsproces og på partnerens støttende rolle under fødslen, fysisk såvel som psykisk.

Undervisningen består af halvt praktiske øvelser og halvt dialog med teori.

Formålet er, at I lærer redskaber, der skaber tryghed.  En tryg atmosfære virker afspændende, stimulerende og smertelindrende for den fødende, uanset hvordan fødslen forløber. Der vil også indgå teori om fødehormoner, der udskilles i en bestemt rækkefølge og kan stimuleres bevidst.

I den praktiske del lærer I:

• Rebozo. Det er en mexicansk teknik med et sjal eller lagen. Teknikken er både afspændende, fremmer barnets nedtrængning i bækkenet og virker positivt på veerne.

• Berøring der stimulerer oxytocin (et fødehormon) herunder strygninger, let massage og akupressurpunkter.

• Brug af åndedrættet under fødslen og hvordan partneren kan hjælpe den fødende med vejrtrækningen.

Du kan tilmelde jer uanset, om I har valgt at føde hjemme eller på hospitalet og om du er første- eller flergangsfødende.

Det kan være en fordel at have lidt forudgående viden om fødsler inden kurset, da fødslens faser og medicinsk smertelindring ikke bliver gennemgået i detaljer på dette kursus, men spørgsmål er velkomne.

 

BEMÆRK

Prisen er pr par, så den gælder jer begge og I skal kun tilmelde den ene af jer.

  • Nummer 85138 - Fødselsforberedelse for par
  • Start 23.04.18 kl. 17:00-20:00
  • Underviser(e) Karen Kristine Wellendorf
  • Adresse FAMILIESKOLEN, Nørrebrogade 14 B, 2200 (kort)
    1. sal
  • Lektioner 4,00
  • Priser
    Almen   DKK 550,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
23.04.2018 17:00-20:00 FAMILIESKOLEN Karen Kristine Wellendorf Kort

Underviser

Karen Kristine Wellendorf
Underviser

kkwellendorf@hotmail.com

Født 1976
Gotveduddannet Bevægelsespædagog og massør 2002
Jordemoder 2012
 

Med en baggrund som Jordemoder og Gotveduddannet bevægelsespædagog har jeg en grundlæggende viden og erfaring både som underviser i krop, dans og bevægelse samt om graviditet, fødsel og barsel. Det er min mission at inspirere dig til at få en sund og god graviditet samt at forberede dig til en god fødselsoplevelse.

Jeg arbejder desuden med individuel rådgivning, massage, fødsler, fødselsforberedelse og bevægelsesundervisning.

Se underviserens hjemmeside